Som Metroexpress beretter i to artikler tidligere på året, så er skader på kommunale køretøjer virkelig noget der koster kassen, og det er især de ansatte på sundheds- og omsorgsområdet, der laver mange, dyre skader på kommunernes køretøjer.
Det er muligt at “de ansatte ofte har travlt og skal nå at se mange borgere”, som Fællestillidsrepræsentant i Sundheds-og Omsorgsforvaltningen, Susan McAlden, peger på som en mulig årsag.
Men vores erfaring hos KEYper Systems giver et lidt andet billede, nemlig at det er ansvarsfølelsen for de udlånte nøgler og køretøjer der ikke er helt i top. Der er desværre i mange tilfælde ikke det fulde overblik over hvem der kører i hvilke køretøjer, og hvornår de gør det.
Men med KEYper Systems elektroniske nøgleskab, skal alle autoriserede brugere igennem en lille nem login procedure på skabet, for at få udleveret nøglen til et køretøj. Brugeren ved så, at nu er det registreret at man har taget den her nøgle, og at der er blevet taget et billede af brugeren ifm. login. Helt automatisk tænker brugeren at, “nu må jeg hellere sørge for at passe på denne nøgle, og ikke lave skader på køretøjet”.
Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for at der aldrig kommer skader, men vores erfaring siger, at hovedparten af de skader der forekommer på køretøjer, eller nøgler der er blevet væk, er fordi brugerne ikke har følt sig ansvarlige for det udlånte materiel.
Vores erfaringer fra Slagelse Kommune er at skader er faldet fra et helt uacceptabelt niveau, til nærmest ikke eksisterende – blot fordi brugerne skal igennem en lille procedure på et nøgleskab – et skab som samtidigt hjælper samme brugere med, at nøglerne altid er på sin plads, hvis de ikke er udlånt.
Vores erfaring fra Roskilde Sygehus, som var plaget af et mega tidspilde og unødige udgifter pga. bortkomne nøgle, er at fra den dag de fik nøgleskabet, er stort set ikke én eneste nøgle blevet væk.
Det er vi selvfølgelig glade for hos KEYper Systems, for det er lige nøjagtigt det der er formålet med det elektroniske nøgleskab!
Læs de to omtalte artikler på Metro Express:
Buler på kommunens biler koster kassen: Disse ansatte smadrer mest
Kommunalt ansatte kører galt for millioner
Hvis du har yderligere spørgsmål til os vedr. nøgleskabet, kan du finde kontaktoplysninger her.